Maj 2019

Mine studerende er rejst hjem. Alt gik rigtig fint, og jeg gjorde det gerne igen.

Det blev en mindre øjenåbner for, hvor mange ting jeg intet aner om. Ikke bare er min paratviden tilsyneladende ringe, men der blev også stillet spørgsmål til min gøren og laden, som jeg ikke skænker en tanke til hverdag. F.eks. vil jeg sent glemme ansigtsudtrykket, da jeg svarede på, hvor min mikroovn var henne, at jeg ingen har. “Har du ingen mikroovn?” Og nej, det har jeg ikke. Jeg har heller ingen hårtørrer, da jeg vasker mit hår i tide, så det når at lufttørre inden jeg skal ud af døren og derved sparer strøm. Men det var tydeligt, at jeg var den eneste som havde det på den måde.

Det er de små detaljer som gør forskellen. Lyden af småting, som falder på gulvet på badeværelset. Hvad foregår der derude? Den fine fornemmelse for, at nu er vi sammen, men tier stille for en lille stund. Tak for det. Forskellen på, hvornår vi mennesker roser hinanden eller anerkender vores handlinger. Jeg er opdraget til at rose maden, hvis jeg mener, den er god. Men sådan gør man vist ikke nødvendigvis ude i verden. Til gengæld fik jeg ved gæsternes afsked en kæmpe tak for den dejlige mad, jeg havde tilberedt til dem. Så blev min stille undren gjort til skamme, og jeg blev alligevel glad og kom til at tude lidt over hele situationen. På en uge lærer man hinanden at kende en my mere end til tænderne, og samtalerne kringler sig lidt længere ud i afkroge, hvor det er klogt at minde sig selv om, at dette er privat område, men også det modsatte, at det er spændende at lære og høre om nye ting. Jeg blev klogere af mine gæster, jeg blev beriget med smil og næstekærlighed. Det var udover alle grænser spændende og noget helt, helt anderledes end jeg nogensinde har oplevet før. De er savnet, men hverdagen har indhentet mig og heldigvis for det.

Et spring til noget ganske andet, som vedrører Kongeskibet, jeg har valgt at sætte øverst i denne blog. Hendes Majestæt Dronningen beærede Køge et visit for et par dage siden. Jeg selv nåede desværre ikke at se hende, men jeg fik et par fotos af det smukke skib. Siden har jeg til gengæld set billeder af Majestæten rundt i Køge, hvor hun blev ledsaget af vores kompetente borgmester Marie Stærke. To stolte kvinder, som på fornemmeste vis klædte hinanden. Jeg rettede uvilkårligt ryggen ved synet af kvinderne.

Jeg springer lige tilbage til mine studerende. En af de sætninger, som jeg hørte flere gange fra alle tre, var “Hvor er her stille. Hvor er tempoet her dejligt.” Jeg kan ikke tage kredit for anerkendelsen, men det gjorde mig glad. Jeg nyder også roen.

Maj måned er ved sin ende. Det har været en dejlig måned med stor inspiration til mit eget liv. God forlænget weekend til dig, der læser med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: