Mens vi venter – While we wait

Please use Google Translate on the front page, and you are able to read in your own language. Thanks.

Danmark er sat på Stand by de næste 14 dage. Skoler og kommunale ansatte er sendt hjem fra job og en række events udsat på ubestemt tid. Vores dronning har aflyst sin 80 årige fødselsdagsfest 16. april, sportscentre er lukket og supermarkederne rippet for varer.

Lidt kortsigtet og kynisk tillader jeg mig at hvile i sandheden om, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Som freelancer er situationen den værst tænkelige for mig, da jeg er afskåret fra at arbejde og tjene til dagen og vejen. Men jeg glæder mig over, at jeg de sidste uger har arbejdet rigtig mange timer. Det er en god trøst og sund, positiv indstilling. Desuden bør der ligge en del ekstra arbejde, når vi går i gang igen. Alt ialt stoler jeg på, at tingene (læs: økonomien) ordner sig.

Men imens vi venter…. Fik jeg sovet tungt og tiltrængt i nat, drysset formiddagen væk i nattøj og spiste ristet brød og drak kvalitets-the. Ikke en helt dårlig torsdag. I morgen går jeg i gang med at kaste bolde op, adskillige på en gang. Nøgleord som Notater, nålepuder, SAXO, fotografering, mailkorreospondence, hvidt/råhvidt, testsyning er bare nogle af punkterne, som skal arbejdes med. Jeg er så småt i gang med 2 nye bøger. Det vil sige, at jeg er i gang med den ene, men endnu i undersøgestadiet med den anden. Den fase behøver tid og tålmodighed, da jeg er afhængig af andre menneskers tid og medvirken. Begge bøger handler om håndarbejde, men det er alt jeg fortæller nu.

Når et manuskript er undervejs, er det nødvendigt at holde detaljerne tæt til kroppen. Det handler om sårbarhed og mange, mange fragmenter, der svæver frit og uforløst indtil allersidste fase af processen. Små lapper, en notesbog, og hovedet er på overarbejde og på ingen måde klar til udefrakommende spørgsmål. Jeg kender langt fra alle svar og har ikke brystkasse til tvivl eller velmenende råd. Har jeg brug for vejledning, spørger jeg. Min erfaring har lært mig, at mennesker har let ved at tvivle på ens gode ideer og disses berettigelse. Er det nu en god ide at skrive bogen? Men når arbejdet er indledt, er det fordi beslutningen er taget. Forud det første skrevne ord ligger lang tids summen, undersøgelser og tankevirksomhed. Er det en god ide at skrive den bog? Refleksioner, som ikke italesættes, men foregår i hovedet. Eller ved en finger i jorden gennem samtaler. At skrive en bog begynder som sagt lang tid før det første ord skrives.

Jeg er i gang. Jeg elsker det.

Brugte du Google Translate?

Leave a Reply

%d bloggers like this: