Min første bil

På billedet ser du min første bil. Det var en bordeaux Jaguar, som jeg burde kende modellen på, men ikke gør. Jeg kaldte den min damejaguar, fordi den havde et elegant udtryk.

Jeg fik mit kørekort i Luxembourg, hvor jeg boede en årrække som ung. Dengang var der et system for bilister, der netop havde hvervet sig et kørekort. Når de kørte bil skulle der sidde et stort blåt L i bagruden, som stod for Learner. På den måde kunne andre trafikanter vise hensyn overfor de nye i trafikken. Kortet sad i bagruden i et år. Jeg syntes, det var en god ting og følte mig undskyldt, hvis jeg tøvede lidt for længe i et vejkryds.

Men det var også sjovt, for der kom en del reaktioner fra særlig mandlige bilister, som åbenbart følte sig provokeret af en ung kvinde i en Jaguar med et L i bagruden. Der var noget her som triggede dem og i stedet for at udvise hensyn, brugte de hornet og viste med al tydelighed, at de fandt min kørsel irriterende. Jeg morede mig over det, for jeg syntes selv, at det var morsomt at jeg kørte i en Jaguar.

Når jeg skriver, at det var min første bil, er det ikke helt sandt. Jeg lånte den. Vi havde faktisk én mere, en tungere model i sølvgrå og en ældre model. Så meget ved jeg da. Min flotte røde blev købt for at have reservedele, der var tiltænkt den ældre model. Det kneb dog, da den var så fin og altså fik lov at køre mig rundt i byen. Det skal retfærdigvis siges, at afgifter mm. er i en hel anden kaliber end i Danmark. Vi var ikke velhavende, men min daværende mand havde en passion for netop denne bil. Jeg forstod det godt og må indrømme, at mindet om den er en fløjlsblød fornemmelse. Den var en drøm at køre i. Tung, blød og lækker. Hvis du skulle få den tanke, at nævne miljø, er det en snak vi må tage en anden dag. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *