Min Morfar

Min morfar

Min morfar var en flot mand med mørkt hår og brune øjne. Han var altid i bevægelse og min hukommelse omkring ham er konsekvent sommerbilleder, hvor han vasker bil, slår telt op eller ordner noget i haven eller huset. Min morfar gik med seler, bukserne godt hevet op og med skjorten nede i linningen. Han gik også i hvide undertrøjer uden ærmer. Han havde ofte træsko på, og man kunne høre, når han kom rundt om hushjørnet.

Jeg har haft en idé om, at han var et spændende menneske og lad mig i samme åndedrag fortsætte med at sige, at det ikke er ensbetydende med, at min mormor eller mine andre bedsteforældre ikke også var spændende mennesker. Det var de uden tvivl. Men jeg har lyst til at fortælle om min morfar, som hed Ejner Henning Pedersen. Han blev kaldt Henning, og det var af en eller anden grund vigtigt, at Pedersen var med d.

Det stillestående billede af min morfar er tydeligt, men historien om ham og hans liv rækker min hukommelse ikke til, så jeg har haft samtaler med min mor, som har en formidabel hukommelse, når det drejer sig om hendes far. Jeg er meget imponeret over de mange detaljer, hun så let trak ud af ærmet. Historierne kom som perler på en snor.

Min morfar blev født onsdag d. 9. november 1910 i noget der hedder Allerslev tæt på Lejre. Han var nummer 2 dreng og hans storebror var på det tidspunkt 5 år. 5 år senere fik min morfar en lillebror og de var altså nu 3 drenge i familien. Min morfars far var ledvogter ved Statsbanerne, i dag kaldet DSB, ved baneoverskæringen mellem Kirke Skensved og Naurbjerg tæt på Køge. Med jobbet fulgte en tjenestebolig, så han kunne passe jobbet med at rulle bommen op og ned, når togene passerede. Man kan nok forestille sig en protokol, hvor min oldefar har noteret tidspunkterne for togenes kørsel, så der var orden i sagerne. Da min morfar var ca. 12 år dør hans far. Moren var nu enlig mor til 3, hvilket må have været en særdeles ugunstig situation på daværende tidspunkt. Fattiggården var den nærmeste og måske eneste løsning, hvis hun ikke havde været en handlekraftig kvinde og overtaget jobbet efter hendes mand. Det er nærliggende at tænke, at hun handlede ud fra de valg, tiden nu engang gav, for hvad var alternativet? Alligevel tager jeg hatten af for hendes vilje og mod. Hun tjente penge og hun og børnene fik lov at blive boende.

Da min morfar forlod skolen omkring 14 års alderen, fik han hurtigt job i skibsprovianteringshandlen på havnen i Køge. Der var han et par år som arbejdsdreng og må have nydt havnemiljøet, for han fik hyre på et dansk fragtskib og sejlede på de danske og svenske farvande. Det hændte, at kursen gik mod Tyskland, og min morfar lærte således et gebrokkent, men brugbart tysk, som han senere blev rigtig glad for at have lært.

8 år som sømand blev det til og min morfar var nu en ung mand og klar til at finde en hustru. Det er her min mormor kommer ind i billedet. Henning havde en frejdig tilgang til livet. Han stolede på det bedste og charmede sig til de goder tilværelsen bød ham. Det er ren gisning, men jeg tror, at han havde let ved at charme sig ind til min mormors hjerte.

Mine bedsteforældre

Min mor beskriver sin far som værende en pragtfuld far. Han var næsten altid i godt humør, og selv om han mente, min mor skulle have været en dreng, var hun hans øjesten. Min morfar var spontan og livlig. Han elskede at opleve livet og elskede fest og farver. Han kunne godt fare op over uretfærdigheder, men han dampede hurtigt af og bar ikke nag. Hvis jeg lukker øjnene og koncentrerer mig, kan jeg genkalde mig hans stemme, når han kaldte på min mormor. Jeg var som sagt ikke så gammel, men når jeg i dag tænker tilbage på de to, tror jeg at de var glade for hinanden. Det er også min mors overbevisning, så det er en rar tanke, der ikke behøver yderligere tvivl. Jeg husker mine bedsteforældre være på camping med flot bil og telt, som min morfar satte op med min bror og min hjælp. I mens arrangerede min mormor klapstolene og det lille gasblus, hvor hun bagte pandekager til os alle. Turene gik ofte så langt som til Køge camping, der eksisterer den dag i dag. Min mormor og morfar boede i Jersie Strand ved Solrød, så det var ikke en længere udflugt, men det blegnede ikke turen. Det var skønt at være på camping med dem.

På telttur med mormor, morfar og min bror

Min mor mener, at hendes forældre mødtes i Landsbyen, som var et dansested i Køge. Min mormor var på det tidspunkt ung pige i huset. Mine bedsteforældre blev gift, da hun var 18 og han 25 år. De lejede først et sommerhus i Solrød, men min morfar gik snart i gang med at bygge deres eget hus på Lagunevej 2a, hjørnet til Jersie Strandpark. Huset havde en grundstørrelse på 56 kvadratmeter og havde ingen strøm de første år. Min mors søster var på det tidspunkt kommet til verden, men der skulle gå 7 år inden min mor blev født og jo altså desværre kun blev en pige.

I de første år af mine bedsteforældres ægteskab arbejdede min morfar i Karlstrup kalkgrav. Mormor var hjemmegående, hvilket var sædvanen for datidens kvinder. Men Hennings ambitioner var større end som så. Han begyndte at flette pil og åbnede snart sin egen forretning hjemme på Lagunevej. På cykel hentede han høje stabler af frisk pil, som han blødgjorde ved først at koge det i et hjemmemuret bad bag huset. Herefter blev hver enkel renset for barken, hvorefter det var klar til fletning. Der blev flettet store brændekurve, hundekurve, cykelkurve og hvedekurve til bagerne. Snart kom der rigtig gang i forretningen og Alma og Clara blev ansat til at flette om sommeren. Min morfar startede alle produkterne med bund, huller og indlæg af pilevæggene, Alma og Clara flettede og morfar afsluttede arbejdet. Sortimentet blev udvidet til babyvugger, brødkurve, picnickurve, avisholdere og stolesæder. Jeg husker et tidspunkt hvor udtrykket udviklede sig i de forskellige varer, idet der blev indflettet en rød eller blå plastiksnor som en smal stribe. Det er sjovt på loppemarkeder, at støde på cykelkurve med en falmet plastiksnor. På mit eget loft står en vugge i flettet pil, som jeg selv sov i som spæd.

Jeg selv i barnevogn med kig til et uddrag af min morfars kurveartikler.

Men damerne hjalp altså til og sad på række i haven sammen med min mormor, der også blev inddraget i forretningen. Et stort skilt blev banket i jorden ud til vejen, så Københavnerne der kom for at bade ved stranden, blev opmærksomme på forretningen. Skiltet udgjorde alt det, som dyr annoncering, Facebook og andre sociale medier gør i dag. Busstoppestedet var præcis udenfor mine bedsteforældres hus, så det var let at hverve kunder.

Med kig til kurvemagerbutikken

Kurvemagerbutikken var den primære indtægtskilde, men udadvendt som min morfar var, blev han spurgt, om han havde lyst til at varetage strandfogedjobbet. Det lå ligesom til højrebenet, når han boede så tæt på stranden. I 23 år gik han dagligt ture gennem strandparken og ned til vandet, hvor han holdt opsyn med alt lige fra stjålne og forladte cykler og biler i parken til strandet vraggods fra fragtskibene, bundgarnspæle, døde sæler og fastfrosne fugle og svaner i Staunings ø. Der var nok at se til og det hele blev rapporteret videre til de rette instanser. Vraggodset blev hentet af Falck som solgte det videre til byggematerialer og politiet blev selvfølgelig alarmeret ved efterladte genstande. I de tidlige år var det ikke så almindeligt, at man havde bil eller knallert, så hørtes der en tunet knallert fræse ned gennem strandparken, gik min morfar ud for at se, hvem der formastede sig til at larme og køre på denne respektløse måde. Det var ikke for sjov, at han bar en kasket med navnet KONTROL.

Noget af det bedste min morfar vidste, var at tage ud med en lille robåd, som han havde liggende i sivene ved broen, kort før man når til stranden. Man kan dårlig fortænke ham i, hvis han havde en vis grad af ejerskabsforhold til stranden og hele Staunings ø. Det smagte vel også lidt af den forgangne tid som skibsdreng på havet. Derude i lagunen skrabede han sandbunden og fangede derved et par håndfulde rejer, som min mormor senere tilberedte til et lille festmåltid. Det var rejer eller ålekvabber, som han bragte med sig hjem. En ålekvabbe skulle være en kortere ål end de ål, jeg kender til.

I januar 1963 købte han en flot turkisgrøn Commer Cop/Hilman, fordi min mor ventede mig til februar og han ville køre hende til hospitalet for at føde. Min far var inde som soldat og ikke hjemme. Jeg blev i sandhed bragt hjem med stil.

Om vinteren blev der spillet kort i den lille stue sammen med Alma, Clara og deres mænd. Indsatsen var 1 og 2 ører, som uanset vindere blev samlet til fælles tur til Klampenborg den følgende sommer. Af sted med rutebil, madkurve, snaps og øl indpakket i rabarberblade. Det har været noget af en oppakning. Men min mor mindes det som festlige begivenheder. Mændene blev halvsnalret og ville danse, kvinder blev taget om livet og det er i det hele taget et scenarie, der er nemt at se for sig. Jeg ved ikke om min morfar medbragte sin harmonika på disse tur, men jeg husker at han sad derhjemme i stuen og spillede på den. Han skulle også have spillet på violin, hvilket jeg slet ikke erindrer.

Det lyder i mine ører til, at min morfar var en alsidig mand med appetit på livet. Ude bag hans værksted havde han ifølge min mor en kæmpe antenne, som del af en radio, som han også nød af skrue på. Han var radioamatør og talte jævnligt med tyskere.

 

Min kære morfar døde som 63 årig af en stor svulst i maven. Jeg var 11 år. Han nægtede at få lægehjælp, men blev under protest til sidst kørt på hospitalet. Han døde under 2 døgn derefter. Jeg er glad for snakken med min mor om hendes far og min morfar. Jeg synes, jeg kender ham lidt bedre nu end tidligere og det glæder mig, at han havde et indholdsrigt liv med mange interesser, kærlighed til sin kone og et udadvendt liv med andre mennesker. Selv om hans liv desværre ikke fik særlig stor del af mit liv, glæder det mig enormt, at han var så nysgerrig og iderig. Han var en sand innovatør og det lyder til, at han fik det bedste ud af et liv uden guld og glimmer.

Tak for samtalen mor. Jeg håber, at du nød det og kan trække på smilebåndet ved tankerne her bagefter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: