Mindful Hobby

Begejstringen er i top. At håndfarve papir, male med akvarel og indsamle og presse blomster er virkelig en skønfuld beskæftigelse. Den anden dag beskrev jeg lidt om langsomheden, og det bliver kun bedre. Det sirlige arbejde er fyldt med fokus uden andet for øje end papir, farver og blomster. Jeg nyder det, og ideerne myldrer frem. Jeg er så taknemmelig for mit kreative gear, som beriger og giver mindful stunder til overflod. Og her kom det så, ordet.. Mindful. Et ord, jeg ikke er specielt glad for, fordi jeg har oplevet, at det bliver misbrugt og misforstået. Et moderne ord brugt lidt for ofte uden omtanke og kun fordi det er in. Men nu brugte jeg det selv, fordi jeg finder min nyeste beskæftigelse rolig, reflekterende og for mig Mindful. Jeg slapper af, når jeg pusler med det. Sent i aftes var jeg på vej i seng og drak et glas vand ved køkkenbordet. Mine blomsterpressere og tykke bøger fylder i øjeblikket pænt på køkkenbordet. Jeg kunne jo lige se til processen. En time senere tvang jeg mig selv til at slippe herlighederne og gå i seng. Jeg er stadig i undersøgefase og håber på, at den tilstand varer ved længe. Så længe det er sjovt og overraskende er det dejligt. Dejligt med tryk på D.

Kortene herunder er dobbeltkort uden baggrundsfarve. De er sat til salg i Boutique Bobak ligesom der er kommet lidt flere ting til.

7 dobbeltkort med tørrede blomster. 70kr inkl porto i DK. MobilPay 40962421

Leave a Reply

%d bloggers like this: