Mit Luxembourg

Fra 1986 til 1996 boede jeg i Luxembourg hovedstad, som også hedder Luxembourg. Årstallene er ca. for jeg er ikke helt sikker. Det er uvigtigt for min fortælling.

Jeg kom til landet med toget og blev forelsket i byen uden forbehold. Forinden havde jeg rejst i Europa med rygsæk, for det var det unge mennesker gjorde dengang. Over et par år vendte jeg hele tiden tilbage til Luxembourg. Jeg var tiltrukket af de forskellige sprog, som syntes naturligt behersket, hvor end jeg vendte mig. Naturen med bjergene mastodont midt i centrum, de grønne dale, de høje broer, som bandt bydelene sammen, – alt sammen var fascinerende. Så meget anderledes end alle andre steder. Grøntsager og frugt lå i snorlige rækker udenfor butikkerne. Rejsen fra det sydlige Europa til det nordlige Skandinavien er ca. 900km længere end til Luxembourg. Frugt og grønt er en kende mere friskt, når rejsen ikke er så lang.

Luxembourg ligger i læ mellem Belgien, Tyskland og Frankrig. Det drager fordel af det gode liv i de omkringliggende lande. Bl.a. fødevarer, sprog og kultur.

I Luxembourg begynder sommeren mindst en måned tidligere end i Danmark og varer tilsvarende en måned længere. Grundet Ardennerne, en lavere bjergkæde, som strækker sig fra Nordfrankrig, gennem Sydøstbelgien til Luxembourg kan det blive meget varmt i Luxembourg om sommeren. Ardennerne danner et beskyttende værn mod havluften fra Nordsøen. Særligt i den sydlige del af landet er der varmt nok til, at der kan dyrkes vindruer.

Oprindelig var det meningen, at jeg var på forlænget ferie, men det gik fra en uge til en dag mere og så fremdeles. Jeg rejste en del med tog eller fly frem og tilbage mellem Danmark og Luxembourg og processen, som ledte hen mod fast bopæl var umærkeligt i gang. Jeg søgte forgæves job i kantiner i de danske virksomheder, da jeg oprindeligt er restaurationsuddannet, men endte med et kontorjob i en dansk bank. Frem til jobbet i banken havde jeg mindre jobs på det lokale vandrehjem og på en Engelsk Pub, George and the Dragon. Her begyndte jeg i køkkenet og varmede Baked Beans på toast, men snart rykkede jeg ud i baren, hvor jeg rigtig blev konfronteret med det engelske sprog i sine skønne varianter, irsk og skotsk. Det var noget af en omvæltning for mig at være ”på” hele tiden bag baren. God sprogtræning og hovedregning, når der blev bestilt two Pint, one Ale, a Guinness. Der var en del ølmærker. Jeg husker en eftermiddag, hvor jeg var mødt ind lidt tidligere og sad ude bag baren på en solrig terrasse. Den ene ejer, Richard, kom ud og satte sig med en alkoholfri drink til os begge og ville snakke. Han ville gerne vide, hvad mine planer var ang. arbejde. Jeg var ansat midlertidigt og skulle snart stoppe. Jeg vidste ikke, hvad mine planer var, da det stadig var svært at finde fast arbejde. Vi talte frem og tilbage og han sluttede med at sige, at jeg ikke skulle bekymre mig. Jeg ville finde et job, og det ville jeg altid gøre. Dengang vidste jeg ikke, at det blev sandt. Men jeg fik et job i en dansk bank og da jeg knap 10 år senere sagde op for at rejse tilbage til Danmark, sagde min øverste chef nøjagtig det samme til mig. Det har bidt sig fast.

Der bor lige godt 600.000 mennesker i Luxembourg. De er fordelt mellem ca. 55% luxembourgere, 16% portugisere, 6% franskmænd og 22% andre landsmænd. I de 22% findes en god portion englændere og skandinaver.

 Dette billede er lånt, da jeg desværre ikke har et selv. Men et godt blik på steder, hvor jeg holdt af at gå tur. 

I mit job i banken var jeg blandt mange nationaliteter, dog flest skandinaver. Det interne sprog i banken var engelsk, men snart tog jeg bid for bid af andre sprog til mig. Ude i butikker fungerede det bedst med fransk, tysk eller luxembourgsk.  Da jeg havde boet dernede nogle år, hørte jeg en dag mig selv tale det lokale sprog. Det var sjovt, og jeg fik lyst til at tale det hele tiden. Til gengæld begyndte det at halte med mit tyske.

Jeg fik en kæreste, der var italiener, men født og opvokset i Luxembourg, og vi fik 7 år senere to børn. Jeg talte dansk med børnene, hvilket deres far også kom til. Han var hurtig og dygtig til at lære det danske sprog. I dag kan jeg undre mig over, hvorfor han ikke valgte at tale italiensk eller fransk med dem, men sådan blev det ikke. Jeg var samtidig glad for, at han lærte mit sprog og gerne ville bruge det, men det havde været en gave til mine børn, hvis de havde lært et sprog mere fra barnsben.

Inden jeg fik børn bestod mit liv i Luxembourg af arbejde, socialt liv med danskere, som jeg hurtigt lærte at kende, restaurantbesøg og ture ud i landet med min kæreste. Det var nogle gode år, hvor tilværelsen var ukompliceret.

Da jeg flyttede tilbage til Danmark, var jeg altså små 10 år ældre. Det var skønt at være hjemme igen, men det gav også en del udfordringer. Inden jeg rejste udenlands havde jeg netop lært lidt om f.eks. hvordan en selvangivelse skulle udfyldes. 10 år senere var alt glemt og jeg måtte forfra med mange administrative ting. Det var ikke nemt at finde arbejde og det var, når sandheden skal frem, lidt svært at omstille sig fra stort hus med stor have til lille rækkehus og 15 kvadratmeter have. Mange møbler skulle opbevares, og det blev dyrt.

    Her ses mit hus i Luxembourg. Det er det første, lyse. Haven ligger før huset med det høje stengærde, vinter og sommer. Bag grunden lå et stykke tæt skov, foran huset var der udsigt ned til centrum. En ganske fin placering. Jeg havde en kollega, som boede tæt ved mig. Hun gik ofte tur op forbi mig med hendes lille hund. Vi stod jævnligt og talte sammen, når hun var på spadseretur. Hun fortalte mig engang, at selv om vi ikke havde mødtes dagligt på samme arbejdsplads, ville hun vide, når jeg ikke var hjemme nogle dage. Når ukrudtet begyndte at vise sig mellem stenene, betød det at jeg ikke var hjemme. Det var en detalje, jeg var glad for hun bemærkede. 

Men mindre gode tider bliver hele tiden afløst af bedre tider. Det er heldigvis naturens gang. Det tog mig 15 år inden jeg rejste ”hjem” til Luxembourg igen. Jeg skal love for, at det var en emotionel rejse. Som kun at have været væk en uge og så alligevel ikke. Mange nye byggerier var stødt til, men jeg hørte gadenavne, navne på steder, busruter osv. som jeg vidste, at jeg havde bevæget mig rundt i som i min egen bukselomme, men jeg kunne ikke placere stederne. Meget besynderlig oplevelse. Som propfyldte skuffer, der blev trukket ud med indhold, der væltede genkendende ud. Det var pragtfuldt at være tilbage og jeg nød alting virkelig meget. Lidt som at trække i et par gamle shorts, der har været gemt og glemt i nogle år. Det kan være noget så dejligt at hive dem op og bare føle, at de sidder helt rigtigt, fordi de er tilpasset dig. Sådan havde jeg det tilbage i Luxembourg.

 

I dag har jeg kontakt til en tidligere kollega og veninde fra Luxembourg. Hun og hendes mand er flyttet til Danmark og vi har oplevet, at vi har mange fælles ting, som optager os. Vi kendte egentlig ikke hinanden specielt godt dengang tilbage i Lux, men der er alligevel en fællesnævner, som gør noget godt. Mange mennesker, som jeg kendte som helt ung, kender jeg ikke i dag, så jeg er meget glad for det nye venskab. Vi har mødtes, men holder begge af at skrive, så her og nu er vores mailskriveri limen. Det er så dejligt.             Mit gamle hus anno 2015. Det har fået et lille ansigtsløft.

I dag fik jeg meget pudsigt et telefonopkald fra min tidligere kollega og veninde fra Luxembourg, som jeg fortalte om med ukrudtet. Hun har som jeg også boet i Danmark en del år. Vi havde en lang samtale, og det er som om, vi fortsatte en samtale fra i går, selv om det faktisk er flere år siden sidst, vi talte. Det er ubeskriveligt skønt med sådanne opkald.

Jeg kan varmt anbefale et stop på mindst et par dage, når turen går ned gennem Europa. Luxembourg er et unikt sted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: