Ny bog på hylden

Skuldrene er nede på plads igen 

Så kom endelig fine bøger uden trykfejl. Jeg er virkelig lettet.

Billedet er fra i dag, hvor jeg har pakket bøger til privat aflevering og andre til DAO forsendelse. Jeg burde fejre, at bogen omsider er færdig og har I sinde at gøre det på søndag, hvor mine børn kommer hjem til frokost. Det er sjovere at gøre det I fællesskab med dem, som har en ide om, hvor lang arbejdsprocessen har været og hvilke sten på vejen, jeg har sparket til hjørne. Udfordringerne med dette manuskript viste sig primært fra forlagets side og krævede et ekstra lag tålmodighed fra min side. Når man udgiver en bog på egen hånd, ligger samtlige opgaver på egne skuldre, hvilket er fint, men frustrerende, når trykkeriet sjusker.

Det er jo fortid nu. Jeg begyndte i det små med noter og ideer til bogen for ca. 13-14 måneder siden, og er glad, tilfreds og en anelse træt. Jeg glæder mig til at nusse med småtterier, som ikke kræver den store koncentration. Måske små kort, bogmærker eller des lige.

Tag godt imod bogen. Mange mennesker indvilgede I at dele noget privat, så Be Kind, som man siger. Jeg er ydmyg og taknemmelig over, at få lov at dele både håndarbejde og ideer. Jeg ved godt, at det er en tillidssag. Tak. 

 

Leave a Reply

%d bloggers like this: