Ny bog på vej / New book on the way

Please use the translate possibility in the top right corner. Thanks.

Der arbejdes koncentreret på ny bog. Det er svært at slippe, når arbejdet er i gang og tastaturet varmt. Jeg er vel halvvejs og skal til det store redigeringsarbejde. Spændende, tungt og krævende. Noter og spørgsmål popper hele tiden op, intet må glemmes. Hele tiden skal der vælges til og fra. Det skal helst gøres rigtigt den første gang.

Nogle af spørgsmålene er:

Hvilket format skal bogen være i?

Hvad skal være på forsiden?

Hvad skal titlen være?

Hvilken orden skal billederne præsenteres i? Alfabetisk, tidsmæssigt, farvemæssigt eller noget helt andet? Jeg elsker at skrive bøger! Jeg elsker de forudgående overvejelser, stikken-i-jorden-følere, kontakten med de mange mennesker, der bliver involveret i bogen, historierne og selve det grafiske arbejde. Også selv om jeg ikke er uddannet grafiker. Det hele er sjovt og lærerigt. Jeg får nye ideer, når jeg skriver bøger, ideer som for en tid summer sideløbende, men som jeg er nødt til at mane til jorden, for at holde fokus på bogen her og nu. Det sker nu af sig selv, for arbejdet er opslugende og fylder i en lang periode alt. Jeg vågner om natten, skriver et notat og står tidligt op for at tjekke et billede eller en rækkefølge. Guldkornene kommer plukvis og jeg er nødsaget til at gribe dem, når de er der. Det er ikke givet, at ideerne vender tilbage, indenfor normal arbejdstid.

Dette skriv blot en hurtig hilsen. Arbejdsflowet er varmt og intenst.

**********************************************

 

 

Leave a Reply

%d bloggers like this: