Pandekager

Pandekager The French Way

Jeg har netop skrevet om pandekager, som jeg smagte dem første gang i Paris. En del større end dem jeg var vandt til hjemmefra, bagt på en flad jernpande, midt på gaden i det pulserende Paris. Fornøjelsen er mange år gammel, men mindet bringer stadig smil frem.

Her en lille, pæredansk pandekage. Gade-pandekagerne i Paris strøs med sukker, vikles til en trekant samt en serviet i spidsen. Voila! Klar til at spise. Jeg kalder det The French Way.

Ind imellem alt andet arbejder jeg på min manuskripter. Jeg oplever en skjult, lille irritation over min egen måde at arbejde på. Det er som om, at jeg ingen vegne kommer, og det slog mig igen – igen – at når noget ikke fungerer, skal man selvfølgelig sadle om, og gøre det på en anden måde.

Her i ferien har jeg større mulighed for at arbejde ad hoc, som man siger, og dermed sætte mig og skrive, når en idé og formuleringer melder sig. Jeg burde gøre det fuldstændig konsekvent, for det er præcis disse ideer og formuleringer, som er de bedste.

I disse dage læser jeg en bog om en pige i Paris. Stikord kan være; Paris, mad, chokolade, kærlighed, flirt, natteliv, sommer og igen Paris. Jeg indrømmer et blødt punkt og melder ud: Jeg er henført. Jeg har den største lyst til at rejse med toget til Paris og bare nyde med alle sanserne.

Netop dette affødte tanker og minder om en svunden tid, som jeg netop har skrevet om til mit manuskript med Krealiv. Det føles godt og helt rigtigt, at jeg gjorde det. Dagen kan gå i gang med alt andet. Den indre, lille irritation er fjernet for i dag. Jeg skal skrive, når nerven vibrerer.

Jeg fik pandekager til morgenmad, det er jo søndag…

Dejlig dag til dig, som læser med. Det er jeg taknemmelig og glad for.

Leave a Reply

%d bloggers like this: