Pinse 2021

Træk stikket 

I dag er det søndag, som er lig med hviledag. Det er om søndagen, jeg er bedst til at trække stikket og slappe helt af. Det er her, jeg formår at lulle mig selv ind i Slow Living, som det hedder på moderne sprog. Tiden er uvæsentlig, for der er intet, jeg skal nå til et bestemt tidspunkt. Det er vist den ultimative luksus.

I dag er strikke- og hækledag. Jeg har lagt de 3 igangværende arbejder frem og vil skifte mellem dem. Det kribler i mig for at blive færdig med alle tre. Jeg er jo i færd med at strikke og hækle op (tror jeg det kaldes) til min næste og sidste bog foreløbig om håndarbejde. Bogen, hvor jeg viser eksempler på et emne i strikket og hæklet udgave. Det er et godt emne, synes jeg, uden der er noget videre nyt i det, men jeg er glad for ideen og tror, at bogen bliver rigtig fin. Men jeg må også sige, at der er stor forskel på at arbejde af ren lyst og af pligt. Valget er naturligvis mit eget, men jeg har egentlig mest lyst til at strikke pudebetrækket færdigt, fordi jeg kan se puden for mig i min gyngestol, for ikke at tale om mohairblusen, som jeg har kastet mig ud i. Men det må altså vente. I dag tillader jeg mig dog at strikke lidt striber på pudebetrækket.

Jeg har besluttet, at jeg ikke vil stresse over den hækle og strikkebog. Til sommer – det er om få uger – er jeg forhåbentlig færdig med alle modellerne, og vil finde et sted at bure mig inde for at finpudse opskrifterne og tage flere fotos. Det glæder jeg mig til. Og som sagt bliver det den sidste bog om håndarbejde for en periode. Jeg synes, jeg har præsteret et grundigt stykke arbejde de seneste 3 år, som egentlig begyndte som et tilfældigt arbejde, da jeg interviewede en veninde om hendes relation til strik og broderi. Planen var jo at skrive historier. 🙂 Det glæder jeg mig også til at komme rigtigt i gang med, og håber, at det så småt bliver til efteråret eller vinter. Men en ting af gangen. (Det skulle komme fra mig…)

Herunder ses dagens 3 projekter. Farverne afspejler ikke helt, hvad øjet ser, men det er for koldt at gå udendørs og lege fotograf. Forsidebilledet er taget ved min hoveddør. Vilde valmuer som kommer troligt år efter år. Er de ikke bare smukke?

Leave a Reply

%d bloggers like this: