Planter&Potter

Stuens planter

I dag er hjemmedag uden stress og jag. I går havde jeg aftaler trip trap efter hinanden og det var en god følelse i aftes, da jeg med god samvittighed kunne krydse flere To Do punkter af. Der ligger stor tilfredsstillelse i foretagsomhed. Noget sportsbranchen for længst har erkendt, men som jeg tror, at mange af os kunne udleve lidt mere. Fokuseret og målrettet foretagsomhed. – Nok om det. 

I dag er som sagt hjemmedag og ikke mindre aktiv, men i et enkelt gear lavere. Og med god te ikke mindst. Indtil videre har jeg omplantet en plante, sat stiklinger, sorteret affald, ordnet tørt vasketøj, plejet Instagram og nu skriver jeg Blog. Det er en god dag. 

Forside billedet viser en strikket hårelastik i ren uld. Råhvid med gnister. Den er faktisk ret fin og er til salg for 35kr. 

De 2 lysestager i træ (jeg har 3 stk) koster 25kr stk. 

Om lidt smutter jeg i havetrøjen, tager strømper på og går ud og graver visne løgplanter ned. Jeg har overvejet om jeg skal grave ned i græsplænen, så der titter hyacinter, påske- og pinseliljer op til næste februar. Kunne det ikke blive et skønt syn? Eller måske er det for mærkeligt. Vi får se. 🙂 

Leave a Reply

%d bloggers like this: