Rabarber

 Der er en uge imellem de to billeder.

Mine rabarber vokser med glæde. Der er 2 planter og de har fulgt mig i mere end 20 år. Jeg fik dem, da jeg boede i udlandet og havde besøg af familie fra Danmark. De boede fast i en 5 års tid og flyttede derefter med mig hjem til Danmark, hvor de har flyttet rundt og nu bor her. Det er tilsyneladende en god spot, jeg har fundet til dem. De har dog aldrig før blomstret, som det ses på billedet. Jeg har fjernet flere blomsterstokke, så de ikke tager energien fra rabarberstænglerne.

Forrige weekend plukkede jeg 3-4 stængler. En grov, resten knap så tykke. Det giver et knæk, når man får trukket dem fra roden.

  • Det store flotte blad fjernes med et vrid.
  • Stænglerne vaskes i koldt vand. Hvis de har stået længe i jorden, kan der danne sig tråde, som det er godt at fjerne inden de skæres i mindre stykker. Det er kun maj måned, så de er helt klar til tilberedelse.
  • Størrelsen på de udskårede stykker er en smagssag.
  • I en gryde varmes de igennem sammen med ganske lidt vand og sukker i “passende” mængde. Smag dig frem, men de må gerne beholde noget af den syrlige smag.
  • En halv, flækket vanilliestang i kogningen er en ekstra delikat smag, men ikke nødvendigt.
  • Lad det simre nogle få minnutter. Det skal ikke koges til ukendelighed.
  • I en skål knuses makroner, som evt. kan dryppes med en likør eller saften fra en appelsin.
  • Når rabarberne er afkølet anrettes de over makronerne.
  • Jeg synes, det er lækkert med mere frugt. Blommer kunne også være lækkert. I sidste weekend havde jeg gæster og flottede mig med både friske jordbær og frosne hindbær. Vi spiste vanillieis til og pyntede med enkelte blåbær. Voila.

God appetit. 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *