Regnvejrsdag – Rainy day

Vejrudsigten lover regn hele weekenden. Det er helt i orden med mig. Jeg vil nyde at være hjemme og arbejde med vinduerne åbne, mens vanddråberne triller ned af ruderne. Den stille ro uden støjende hækkeklippere og græsslåmaskiner har sænket sig over nabolaget.

Dette vejr får en gang imellem mine tanker tilbage til en tid, hvor jeg boede i Luxembourg. Jævnligt regnede det voldsomt og i flere dage. Jeg husker, at regnen kunne forhindre mange i at komme på job, fordi veje og stræder var oversvømmet. Det var umuligt at køre bil i den høje vandstand. Luxembourg ligger landfast og lavt mellem Belgien, Tyskland og Frankrig i læ af Ardennerne, hvilket gør at klimaet er mildt, men i perioder særdeles regnfuldt.

Jeg boede i Luxembourg de første 10 år af mit voksenliv. Det var her jeg fødte mine 2 piger, fik kørekort, blev gift og fik en uofficiel uddannelse som bankassistent i Danske Bank. Det var også i Luxembourg by, at jeg skrev under på købskontrakt på mit første hus, sammen med min mand. Luxembourg var kærlighed ved første blik og når jeg i dag, mange år senere, tænker på landet og årene dernede, er det stadig med stor ømhed. Det var den slående skønhed i hovedstaden Luxembourg, som betog mig fra første spadseretur fra togperronen gennem byen og dalen, som dyb, grøn og frodig deler byen. Jeg var solgt.

Jeg var ung og kærligheden kom på prøve adskillige gange, hvor jeg rejste frem og tilbage mellem Danmark og Luxembourg inden jeg besluttede mig for at flytte derned permanent. Processen tog et par år med 2 parallelle liv, hvor det ene var i København med et arbejdsliv, en stor vennekreds, familien i Køge, mine søskende, min far, der blev syg og livet i Luxembourg, hvor jeg langsomt slog rødder med kæreste, fik danske og udenlandske venner og græd hver gang, jeg skulle rejse tilbage. Men beslutningen var som sagt ikke helt nem. Vi ved jo godt, at et valg som oftest er på bekostning af et fravalg.

Min familie og jeg flyttede til Danmark, da vores ældste barn var 4 år og så småt skoleklar, hvis vi havde blevet boende. Noget jeg havde det svært med og sammen med savnet af Danmark gjorde det udslaget.

Men der var også noget andet, som måske er fjollet, men ikke desto mindre sandt. Det gik efter nogle år op for mig, at man i Luxembourg ikke lige hopper fra havearbejdet i træsko eller gummistøvler, ud i bilen for at køre hen i supermarkedet, som vi kan gøre det i Danmark. Luxembourg er uden tvivl et rigt land, som kommer til udtryk på mange måder. F.eks. dyre biler købt med lave afgifter præger trafikken og i den anden grøft er gummistøvler af godt og dyrt mærke, hvis man overhovedet skal bære så ucharmerende en støvle. Dette kom til at plage mig, og selvfølgelig er det en på mange måder latterlig detalje, men det er nu engang en god følelse at føle sig hjemme og på bølgelængde med omgivelserne. Regnvejret og gummistøvlerne skabte et lille skår i min ellers ubetingede hengivenhed til mit nye land, og blev medårsag til mit ønske om at vende hjem.

Jeg har boet i Danmark de sidste 24 år og kan ikke forestille mig at bo andre steder. Jeg er hjemme. Det betyder ikke, at jeg ikke elsker at rejse ud i verden og Luxembourg vil altid have en særlig plads i mig. Jeg har så meget at være taknemmelig for at jeg rejste derned.

God regnvejrsweekend herfra Strøby Egede.

Leave a Reply

%d bloggers like this: