Regnvejrsdag

Træk en streg 

Jeg venter på trykte bøger fra Saxo. Der er meldt ud, at de grundet Corona er bagud i trykkeriet. Det er jeg træt af at høre, så i går aftes skrev jeg en vred mail, der indeholdt en del utilfredshed og sikkert en lige så stor del usammenhængende brok, fordi jeg var så fyldt op af irritation og frustration.

I dag havde jeg det ikke så godt med mit vredesudbrud. Jeg anser mig selv for et tolerant og tålmodigt menneske, men en gang imellem bliver det for meget, og jeg trækker en streg i sandet. Som i aftes med mailen. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg befinder mig godt ved at skabe uro og ufred, denne gang mellem Saxo Publish og mig. Idet jeg skrev mailen, vidste jeg, at den ville udløse et svar med forklaringer, som jeg allerede ved, som så gør mig endnu mere irriteret – for læser de ikke, hvad jeg skriver? Jo, det gjorde de, men som antaget, blev det fulgt af lange sætninger med information, jeg ved besked om, og som ikke drejede sig om mit spørgsmål. Men høflig og tålmodig er kontordamen, det kan jeg ikke sige andet, og hun er min livline mellem manuskript og trykkeri, så jeg knytter næverne under bordet, og bider det i mig. Jeg er dog stadig utålmodig over, at mine bøger skal tage så lang tid om at blive trykt og komme frem. Og trods informationen om, at der Pr lov, er frie bogpriser i Danmark – ja, så er jeg indigneret over, at Saxo vælger at sænke udsalgsprisen bare 14 dage efter udgivelse. Hvem gider så købe bogen af mig, når den kan købes billigere hos dem? Jeg synes, det er dårligt samarbejde og demotiverende. En forfatter er også en iværksætter, der kæmper for respekt for sit arbejde.

Nok om det. – Som vejrudsigten lover, regner det nærmest uafbrudt. Jeg har gået en del udendørs i dag og blev trods regnfrakke våd og har ømme ankler. Efter job kørte jeg til Køge Kafferisteri, hvor jeg skulle hente 2 kaffesække. Det var mit første besøg i kafferisteriet, hvor de var vældig flinke og imødekommende. Selv om de sælger kaffe online, fandt de alligevel en pose Cubansk kaffe, som jeg købte. Det er til en gave. Men mmmmm en herlig duft og flot, skinnende maskineri. Jeg ville ønske, at jeg kendte formlen på en god kop kaffe med kvalitetsbønner, dosering og brygning. Den dag, det sker, bliver jeg vel for alvor voksen. Det var flovt at afslå To go-kaffen, og jeg ærgrer mig over, at jeg udbrød, “tak, men jeg drikker ikke kaffe.” Altså… hvor kejtet kan man opføre sig. Det bliver nu ikke sidste gang jeg besøger dem, hvis ellers jeg får lov at komme ind. Køge Kafferisteri har i hvert fald min varmeste anbefaling på god service, duft og stemning.

På vej tilbage fandt jeg efter et par omgange om torvet en p-plads og købte de fine blomster til en flad 20’er. Herhjemme var jeg nødt til at lægge mig en halv time med benene oppe, og det blev nærmest selvfølgelig til en time. Nu er det aften, og jeg er slet ikke færdig med arbejde og nogle private ting. Tænk, om der var en, der lavede aftensmad… Det er der tilfældigvis, og hun hedder pudsigt nok Gitte.

Lige til sidst. Det var godt at skrive om mit lille udbrud i aftes. Det er ok, at melde kulør og ikke hele tiden gå i et med tapetet. Jeg glemmer det faktisk fra gang til gang. Tror jeg vil holde formen de næste par dage frem til weekenden.

Hvad synes du, jeg skal sy af kaffeposerne?

Ps For god orden skal siges, at jeg drikker en slap iskaffe. Men det har vist intet med en god kop kaffe at gøre.

Leave a Reply

%d bloggers like this: