Saxo Trykkeri

Brok

I aftes fik jeg besked om, at mine bøger var på vej. Bum. Det tog 23 dage. På den tid kunne jeg være rejst til månen og tilbage vel nok et par gange. Men fred nu være med det. Min tålmodighed har før været sat på prøve.

Til gengæld overraskede DHL med at levere pakken allerede i eftermiddag. Se, det kalder jeg hurtig levering. Post Danmark kunne tage ved lære.

Jeg ved, at jeg før har skrevet om perioden, hvor jeg bestiller bøger og til jeg står med et eksemplar i hånden, så jeg vil nøjes med at gentage: Det er en ud over alle grænser nervepirrende ventetid. Har jeg husket alt? Fik jeg redigeret de bittesmå detaljer? Har billeder rykket sig uden jeg opdagede det? Er der ens linjeafstand, afstand mellem ordene, er mine udgifter spildt, osv osv. Det er den forkortede udgave af “Udover alle grænser nervepirrende ventetid.” 🙂

Vel, jeg åbnede pakken og skimmede en bog. Forsiden pæn. Bagsiden pæn. Titlen står som planen, ingen umiddelbare stavefejl, farverne som forventet …. og så ser jeg det….. Der er streger, tydelige og mindre tydelige ned gennem adskillige fotos og hele sider! Hvad F……!!!

Jeg greb næste bog, og så det gentage sig, men nu på andre sider. Til gengæld er det helt sikkert, at der er flere streger i hver eneste bog. Jamen…… Jeg er tæt på at skrige.

Jeg får tanker som: Jeg vil have mit eget trykkeri! Jeg skriver aldrig en bog med billeder mere. Nogensinde. Hvad er meningen… Det er jo decideret sjusk. Dårligt arbejde og helt utroligt, at den første bog ikke bliver gennemset inden man trykker på print knappen til de næste mange. Virkelig, virkelig ringe arbejde. Jeg er SÅ skuffet, vred, irriteret og ked af, at jeg stadig ikke kan sende bøgerne ud til mine læsere. Dårlig stil. Undskyld, hvis nogen af jer læser med her.

Jeg har ringet, og jeg har skrevet med fotos af misæren. Der bliver oprettet en reklamation, men hvor lang tid tager det mon? Jeg vil ikke ind i den tanke. Jeg vil have nye, pæne bøger Al Pronto. Tout Suit. Nu.

Nå….. beklager dette sure opstød. Jeg kan sige, at jeg heldigvis roste chaufføren, som leverede bøgerne, for firmaets effektivitet. Måske viser forsidebilledet ikke stregen tydeligt, som vitterlig går gennem siden, men det gør den ikke des to mindre. I øvrigt er tehætten fra Sandnes Garn i Norge. Herunder ses forsiden på min ellers fine bog.

2 thoughts on “Saxo Trykkeri

  • maj 19, 2021 kl. 9:33 pm
    Permalink

    Jeg forstår din frustration! Når man har en aftale med professionelt trykkeri, så må man forvente at tingene er i orden.
    Jeg glæder mig til at se bogen, når den engang er trykt i ordentlig kvalitet i overensstemmelse med din aftale 🙂
    Bedste hilsner Hanne

    Besvar
    • maj 19, 2021 kl. 10:53 pm
      Permalink

      1000 tak Hanne. Ja, man skal lige huske på, hvem der er kunden, som faktisk betaler for et stykke arbejde.
      Jeg glæder mig også. 🙂 Tak for hilsen og medhold. Tehilsen herfra, Gitte

      Besvar

Leave a Reply

%d bloggers like this: