Skuldervarmere

En varm krop 

Så længe jeg kan huske, har jeg holdt af at strikke eller hækle til at vikle om skuldrene. Der har været mest strik i ubehjælpelige faconer og vovede forsøg på at strikke andet end lige op og ned.

I dag ses lidt bedre strikketeknikker, men ikke meget bedre. Jeg har faktisk aldrig lært at følge en opskrift, så strik og hækling er som så meget andet i mit liv selvlært. Autodidakt.

Jeg strikker stadig skuldersjaler, men har også fået interesse for det hæklede. Det går altså lidt rapt med hæklenålen og grundet tidens trends, er jeg omsider begyndt at arbejde med mere end 1 tråd eller tykkere garn. Det gør det hele sjovere, når projektet rent faktisk bliver færdigt.

I disse dage strikker og hækler jeg Cowls. Et slags kort halstørklæde, der oftest trækkes over hovedet og varmer halsen. Nogle kalder det på dansk en halsedisse, men jeg synes, det er et grimt udtryk. Det virker 80’er agtigt og pre-teenageagtigt. I hvert fald ikke særlig tjekket. Det er en skam, for Cowls kan være virkelig cool og lækre. Gad vide om jeg kunne finde et nyt ord, et beskrivende ord… Halsstrik… eller Vikl, eller Skuldervarmer, – det er nok brugt. Jeg siger det selv i øvrigt. – Well… Jeg er vild med garn og vild med, hvad man kan trylle frem med tålmodighed og hovedet fuld af ideer.

Herunder ses et par af mine ældre styles. Udelukkende restegarn.

   

Leave a Reply

%d bloggers like this: