Småsager – restegarn

Guirlande 

Nogen gange bruger man/jeg tid på småskøre ting, som f.eks. at hækle og strikke en guirlande i bomuldsgarn i juni måned. Det er selvfølgelig lidt fjollet. Men sådan er det nu engang, når jeg får en spontan ide, som denne kommende guirlande, der skal med i bogen om strik og hækling.

Guirlanden er noget som alle kan overskue, det er lidt hyggeligt, og du kan bruge lige så tosset du vil af garnrester, for der går ikke meget mere end 1 meter – 1½ i hver cirkel. Min guirlande bliver i ren bomuld, men alt mulig garn vil tage sig godt ud alt efter smag og behag.

Ideen er ikke min, men jeg synes stadig, at det er sjovt at fremstille et produkt, som normalt ses i papir eller karton. I midten af strimlerne er der små huller, som måske kan ses. Det gør helhedsindtrykket mere luftigt.

Jeg overvejer om guirlanden skal mixes i hækling og strik eller der skal være 1 kæde af hver. Jeg må afprøve, hvordan det tager sig ud.

Guirlanden hækles i støvede farver og er tænkt som udsmykning til et barneværelse.

Hej ses Fraya bomuldsgarn i anden sidste række fra højre.

Leave a Reply

%d bloggers like this: