Snart december

Juleforberedelser

Er du i god tid med juleforberedelserne? Jeg er begyndt at tænke over, hvad jeg gerne vil med julen i år. Endnu er det temmelig spredt, men der skal nok komme samling på tingene. I stikord ser det ud således:

  •  Få hængt julekæden ud på grantræet snarest.
  •  Hente julesækkene fra loftet, så gaver så småt kan finde ned i dem.
  •  Rengøre ovnen
  •  Tilbered dej til småkager. Det kan sagtens ligge klar på køl, så der kan bages små portioner   gennem december.
  •  Indsaml ønskelister og gøre mig tanker om juleshopping.
  •  Hvis jeg vil give håndarbejde i julegave, skal jeg i gang NU.

Men bortset fra disse konkrete juleforberedelser brugte jeg det meste af dagen i går på en anden slags juleforberedelse. Nemlig min allerførste bog, Bobak Håndarbejde, som jeg aldrig har annonceret. Det er en bog, som ikke levede op til mine forventninger, da den lå færdig i postkassen. Den har nu ligget hengemt i snart 1½ år, hvor jeg skiftevis har forsøgt at glemme den eller bevidst undladt at gøre arbejdet om. Nu har jeg rådet bod og arbejdet mange timer på manuskriptet. Det er kun redigeringer, som mangler, og jeg er tilfreds.

I går pakkede jeg håndarbejde i mit store net og gik til vandet. Her blev sagerne pakket ud på en grøn båd, og jeg gik i gang med at placere nålepuder og strik på naturskøn baggrund. Hele processen gør mig glad hver eneste gang. På frontbilledet ses et skulderklæde strikket i uldgarn på pinde 4. Jeg er vild med farverne og mit valg om ikke at klippe kvasterne op. Billedet kommer sandsynligvis med i bogen Bobak Håndarbejde, som lige om lidt udkommer i 2. oplag. Inden jul. Arbejdet med bogen bliver min største juleforberedelse i år.

Hvad er dine juleforberedelser?

Leave a Reply

%d bloggers like this: