Søndagstanker

Lidt om kvalitet og værdien af ens arbejde

Det er søndag, og jeg ordner og plejer mit hjem. Det har længe trængt til en kærlig hånd. Støv og dårlige vaner har det med at vokse lige så stille. Altså dårlige vaner med ikke at få lagt ting på deres plads, gået tur til vandet, skrive et blogindlæg osv. osv. Men nu er det meste næsten i orden. Jeg mangler turen til vandet og fandt her og nu et foto fra “min” strand, som må udgøre fornøjelsen indtil jeg får tid til at gå tur.

Når jeg en gang imellem gør en slags status over, hvordan tingene forholder sig i mit liv, er det som oftest noget, der sker ovenpå en mættet periode med det ene eller det andet. Når jeg er i den mættede periode, er der ikke rum oppe i hovedet til at distancere og forholde mig særlig kritisk til tingene, der handler det bare om at hænge i og holde ved. Jeg fornemmer et skift og luft til at kigge op, stoppe op og mærke efter, som det så nutidigt kaldes. Mærke efter om noget skal ændres eller om alt i virkeligheden er, som jeg i virkeligheden har det bedst med.

Jeg er sikker på, at min hovedrengøring og oprydning indenfor mine 4 vægge spiller en rolle i fornemmelsen for et skift. Orden skaber overblik, ingen tvivl om det og ro. Når jeg ser rundt i mit hjem bliver jeg glad over at være, hvor jeg er. Jeg har en god base skabt af ja, mig selv.

Well, som sagt fornemmer jeg et skift, men ved endnu ikke, hvad det drejer sig om, men måske noget med tilgangen til mine kreative aktiviteter. For nylig havde jeg en samtale med mit ældste barn, som også er ret så kreativ tænkende. Hun fortalte, at hun havde droppet almindeligt bomuld til fordel for Egyptisk bomuld. Det er lige et nøk mere lækkert og har et skinnende skær. For min skyld kan min pige arbejde med lige det hun lyster, men med glæde tænkte jeg over, hvor glad det gør mig, at hun så relativt tidligt i livet træffer bevidste valg om kvalitet. Det husker jeg ikke, at jeg selv gjorde i 20’erne. Men det gør mig virkelig glad og stolt. Dét, at hun gør det, er for mig en kvalitet i hende.

Og faktisk gjorde denne samtale sammen med min egen konstante søgen efter detaljer og nye ideer udi håndarbejde, at det mere og mere går op for mig, at jeg bør kreditere mig selv i højere grad end jeg gør. Både vedr. håndarbejds-selvværd, men også, hvad jeg en gang imellem beder om i kroner og ører for mit arbejde. Jeg bør øve mig i at prissætte mit arbejde bedre. Måske er det dette skift, jeg fornemmer tager tilløb. (Kan man overhovedet sige det på den måde?)

Anyway – Jeg er glad for min udstilling på Café Åsen i Køge, men der må meget gerne snart komme gang i salget. På det punkt er jeg nok ikke særlig tålmodig, når det kommer til stykket.

Jeg vil runde af med at sige til dig, der læser med: Stop op, når du kan og kig dig omkring. Er du, hvor du gerne vil være? Er tingene som de skal være eller skal der justeres og skrues op eller ned i maskineriet? Processen gør – for mig – at jeg opnår en følelse af at være herre i eget hus, og den følelse er ikke at kimse af.

Nu vil jeg vaske de gulve og hænge tøj ud til tørre. Kan du have en dejlig søndag.

Ps. Billedet er af hæklede nøgleremme i ikke bare bomuld, men Hør-bomuld. 🙂 Mor kan også.

Leave a Reply

%d bloggers like this: