Sommerromance i august

August

Sommeren har været god i år. Den er ikke slut, men den sidste sommermåned lakker mod enden. Tekniske udfordringer gjorde, at jeg ikke kunne skrive blogindlæg fra begyndelsen af juli til her for nylig. På en måde kan man sige, at jeg havde sommerferie fra Blog-skriveriet.

Når jeg tænker tilbage på særlig august måned har der været en del tidlige morgener og aftener ved stranden tæt på mig. Søvnvanskeligheder drev mig ud af sengen og ned til vandet, hvor skønheden i blændende morgensol og stille vand forplantede sig i min trætte krop og i stedet gav energi til resten af dagen.

Te på termokande og hækling var med på enkelte morgener, men rent faktisk er det næsten umuligt at tage øjnene fra horisontens skønhed. Der blev ikke hæklet meget.

Til gengæld var den den varme te velkommen. Billedet er taget en dag, hvor en ugelang sommerromance tog sin begyndelse, da en fremmed trådte ud på sandet og højt sagde Hej, hvorefter han raskt gik ud af badebroen. Herunder vil jeg dele den lille historie, som med et gran god vilje har snert af eventyr eller magisk over sig.

“Jeg har de sidste dage haft en snert af romance med et menneske, jeg ikke kender. Han kan navngives Den fremmede, Den smilende eller The Swimmer. The Swimmer er et godt navn. Mandag morgen ved halv syv tiden dukkede han op på stranden, hvor jeg sad og nød solopgangen. Bag mig havde jeg hørt den knirkende låge, men blev alligevel overrasket, da han med raske skridt trådte ud på sandet og i morgenstilheden udbrød et lidt for højt HEJ. Sprogbasse som jeg er, nåede jeg lige at undres over, at han ikke sagde God morgen i stedet, men hans positive energi og smil fyldte mere. Han gik raskt ud af badebroen, og jeg fornemmede, at han rankede ryggen. Når man kun er to på en strand kl 6.30 om morgenen, ved man godt, at man bliver betragtet, når man går ud af badebroen. Manden gik uden tøven i vandet og ud, hvor der var mere dybde. Jeg ventede spændt på, hvor længe han var om at dykke ned. Han havde gjort dette mange gange før, det var tydeligt, og da han dykkede var det for at svømme uden stop.
Han svømmede og svømmede og svømmede så langt, at jeg blev urolig. Jeg fik den tanke, at fik han krampe, måtte jeg i havet for at redde ham. Men han var langt væk nu. Måske 150 – 200 meter væk. The Swimmer svømmede tilbage til min store lettelse. Jeg blev så glad over at han kom tilbage og at jeg ikke behøvede at agere livredder.
Det viste sig, at The Swimmer ikke var dansk. Deraf Hej og ikke God morgen. Jeg fortalte ham om min uro og han blev vist berørt over, at jeg ville have sprunget i havet for hans skyld. Åhh, you’re so kind, som han sagde. Morgenens udvikling var uventet og jeg bliver til stadighed mere og mere berørt af venlighed. Venlighed kan gøre mig helt kulret. Jeg samlede mig og begyndte at gå hjem. The Swimmer gik bag mig og boede tilsyneladende i et sommerhus tæt på stranden. Siden da har vi udvekslet få ord. Han har ventet på mig – noget i bevægelserne røbede ham. Jeg derimod har styret mig, så jeg kun er gået til vandet morgen og aften og ikke 5 gange mere. The Swimmer sagde i går morges; VI vil ikke hjem, men skal på lørdag. VI.
Selvfølgelig er der et VI. En kone, en kæreste, barn, … mon ikke det er et menneske, som ikke sover på sofaen.
Jeg spørger mig selv, hvad det er, som er så tiltrækkende… Jeg ville gerne have siddet et sted og talt med The Swimmer. Jeg ville gerne have spurgt om alt muligt. Jeg ville gerne have fornemmet hans duft, saltvand måske. Jeg ville gerne have set rigtigt i hans ansigt. Jeg har ikke været tæt på The Swimmer, så har ikke set hans rynker om øjnene eller øjenfarve.
I morgen rejser han. DE rejser. Er det i dag, jeg skriver en hilsen og lægger til ham på stranden? Venter han på mig i dag?
Jeg ved det ikke, men min sommerromance slutter her, og det er et tab så trist, at jeg græder lidt.
Husk at bevare min historie nænsomt.”

Leave a Reply

%d bloggers like this: