Spilder jeg min tid?

Spilder jeg min tid?

Spørgsmålet har rumsteret siden den dag ved søen, hvor jeg tøvede så længe med at hoppe i vandet, at det næsten blev for sent. Der har været masser af gange i mit liv, hvor jeg har kigget ned i vandet og overvejet det ene og det andet. Jeg kunne sagtens have hoppet i med det samme. I stedet stod jeg og kiggede ned, satte mig ned og kiggede ned. I lang tid. Alt imens min ven plaskede rundt som en anden fisk og bare nød vandet og solen. Omsider smed jeg tøjet, men det tog mig en krig at vakle ud inde fra vandkanten. Når jeg ser tilbage var det fjollet og spild af tid. Da jeg var ude i vandet, ankom en kvinde og et barn til badebroen. Vi hilste og udvekslede begejstring over vejret. Hun sagde til sin datter, at hun sprang i og ville komme tilbage efter hende. Og så sprang hun i en flot bue ned under vandet og kom op et par svømmetag ude. Glæden var højlydt og hun svømmede tilbage for at hjælpe datteren i vandet. Bare sådan uden videre. Hendes spring var elegant, men om hun så havde dumpet i med rumpen først var jeg misundelig over hendes spontane handling. Hun lod glæden fylde fremfor at overveje forfra og bagfra som jeg gjorde.

Spilder jeg min tid med alt, alt for mange overvejelser om alting? Gør du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *