Strikkecafè – Knittingcafè

Her til aften holdt jeg strikke- og hæklecafè. Det blev en succes. Strikke- og hæklenålene arbejdede i takt med samtalerne. Uden at sige for meget, synes jeg, der blev talt igennem. Stemningen var god og forespørgsel på, hvornår der igen var møde.

Det kan være grænseoverskridende, at invitere vildt fremmede i sit private hjem og ellers håbe på det bedste. Det samme gælder sikkert for gæsten. Men en gang imellem er det godt at flytte sig selv ud af komfortzonen og vove pelsen. Hvor galt kan det gå? Aftenen får jo en ende og i øvrigt har man lov til at bede folk om at gå, hvis det skulle komme så vidt. Sådan gik det overhovedet ikke. Gæsterne var søde og glade. Så jeg inviterer igen til april.

For noget tid siden spurgte jeg en kvinde, hvad hun strikkede på i øjeblikket. Hun svarede, at hun var holdt op med at strikke. Hun kunne ikke koncentrere sig. Jeg fik en følelse af, at hun talte et sprog, jeg ikke kendte og vidste ikke, hvad jeg skulle svare hende. Men …

Man stopper da ikke med at strikke! Man strikker indtil man ikke KAN, og stopper ikke et sekund før.

Gode strikkepauser i dag fra mig til dig.

***************************************************************

Tonight I had knitting- and crochetcafè. It was a success. Knitting- and crochetpins were working together with conversations. Without saying too much, I’ll say there was a lot of talking. The atmosphere was good, and the question about the next times  was spoken out loud.

It can be transnational to invite total strange people and then hope for the best. Probably also for the guest. But sometimes it is good to move out of the comfortzone and dare. How wrong can it possibly go? The evening will pass and by the way it is allowed to ask people to leave, if things go wrong. It didn’t go like that at all. The guests were nice and happy. I will invite them again in April.

Some time ago I asked a woman, what she was knitting for the moment. She answered, that she had stopped knitting. She couldn’t concentrate. I had a feeling, she was speaking a language I didn’t recognize. I didn’t know what to answer. But …

You don’t stop knitting! You don’t stop before you CAN’T, and don’t stop a second before.

I wish you happy knittingbreaks today to you from me.

Leave a Reply

%d bloggers like this: