Tak til dig
En Hilsen
Hver dag kigger jeg ind på min hjemmeside for at følge med i besøgende og læsere. Jeg er ofte virkelig overrasket over, hvor mange der kommer forbi og hvor ofte I læser mere end 1 Blog. Det gør mig hver gang rigtig glad, og jeg vil gerne sige mange, mange tak. Det betyder meget for mig, at mine Blogs bliver læst og billederne kigget på. Det inspirerer mig til at skrive mere.
I begyndelsen af januar kiggede jeg nærmere på statestikkerne bag hjemmesiden, og jeg er stolt over, at der i 2020 var besøgende fra nøjagtig 50 lande. Det er helt vildt. Jeg må konkludere, at Google translate-knappen bliver brugt flittigt. Den mulighed er i mangel af bedre trods alt en fin løsning.
Forsidebilledet på denne Blog er et håndarbejde, som har ligget længe. Oprindelig var tanken et halstørklæde, men jeg gik simpelt hen død i pinde 2,5. De to tråde er ren uld, og jeg synes de klæder hinanden, grå og orange. Jeg nænnede ikke at pille arbejdet op, men noget skulle ske. Det havde ligget så længe, at det ikke længere var en pause fra arbejdet. I stedet er det blevet til en opbevaringslomme med et lækkert foer. (Jeg elsker grafiske mønstre.) Jeg er godt tilfreds med resultatet, og en lille ting fra bunken med ufærdige projekter er fjernet. Jeg vil gerne være bedre til at give slip, når en drøm ikke fungerer. Give slip og kassere eller ændre til noget andet. I dag har allerede været en succes.
TAK fordi du følger med! Det betyder mere end du kan forestille dig.