Ugen der gik

En spændende arbejdsuge er slut og weekenden er begyndt.

Jeg har sovet længe. Vågnede kl. 6.30 og nød at vækkeuret ikke ringede og muligheden for at sove indtil jeg vågnede igen. Søvnen var tiltrængt. Mine ben driller mig i øjeblikket med snurren og uro så snart jeg forholder mig i ro, men i nat sov jeg fra det hele og igen her til morgen.

Jeg vil fortælle om en episode fra denne uge. Den handler om mailkorrespondance mellem to fremmede. Kontakten opstod via fælles interesser. Dette, samt en særlig tone og noget udefinerbart mellem linjerne gjorde, at samtalen fortsatte dér, hvor den ellers naturligt ville stoppe. Et yndet anvendt udtryk som Kemi, kan med rette siges var til stede mellem de to afsendere. Et rum med vægge af venlighed og interesse for det andet menneske. Det er ikke så ofte, at sådan noget sker. Korrespondancen foregik over nogle dage og den sidste mail jeg modtog, lød den første linje sådan her:

“Nu er du blevet til en belønning. Jeg synes, det er så hyggeligt at læse og besvare dine mails, at det er blevet til noget, jeg først må, når jeg er færdig med alt det kedelige.”

Wau! Tænk engang. Jeg lod ordene stå en rum tid for at sunde mig. Her flere dage efter er jeg stadig i en tilstand af forlegenhed, ydmyghed og en helt masse andet positivt. TAK. Det er alt for meget, men jeg er ægte glad.

Nu er det sådan, at jeg har vovet at skrive endnu en mail til min nye skriveven og venter mere eller mindre tålmodigt på svar. Hvornår bliver jeg belønnet med svar? Ting sker af en årsag, siges det. Venlighed og kærlighed er en boomerang. Det er gratis og gør livet smukkere.

Det var min lille historie fra det virkelige liv. Det er tid til en kop formiddags-the. Weekenden er dejlig og jeg vil slutte af med engelske ord:

Be Kind

Leave a Reply

%d bloggers like this: