Vanespisning

God samvittighed 

Det er onsdag og eftermiddagen går på hæld. Temperaturen sneg sig op på 17 grader, så det blev dagen, jeg gik i gang med havearbejdet. Jeg bor i et nyt hus, hvor hækken endnu ikke er vokset rigtig til, så for at opnå en smule privatliv, plantede jeg for nogle år siden 3 bambus foran terrassen ud mod vejen. Bambus vokser sig vældig høje, over 2 meter, og breder sig i omkredsen til en perfekt og smuk afskærmning.

Men planterne skal skæres ned, så de nye skud kan fylde. Det er et større arbejde og haven ligner en slagmark, når jeg er i gang. Bambuspinde og skærme overalt. Det er dette arbejde, jeg er i færd med. Lige nu overspringshandler jeg i sofaen. MEN.. havearbejde er godt på mange måder, også for samvittigheden. Kroppen bliver rørt på en god og sund måde. Vejret var strålende i dag, men jeg var sandsynligvis gået i haven alligevel, fordi der er sket noget dejligt, som smitter af på min lyst til at få ting ordnet. Gøre mere og flere af de ting, som jeg holder af.

Jeg har haft 3 x forløb med en VaneCoach og OverspisningsCoach. Dét, at spise for meget, for usundt, og for ofte er noget, som har plaget og fulgt mig i mange år. Endnu er det ikke lykkedes mig at finde nøglen i mig selv til at ændre tingene. –

Og hvor var det godt! Alle 3 gange gav mig noget at arbejde med til den efterfølgende gang og det sidste Zoommøde havde jeg i mandags. Altså et par dage siden.

Nu har jeg reflekteret over, hvad vi talte om, og jeg kan mærke, at der skete noget særligt, da vi talte om, at ingen fødevare er forbudt at spise. Alt er tilladt. Selvfølgelig er det det. Jeg har aldrig haft lister med Nej-varer, men jeg har været irriteret over en masse mad, som f.eks. chokolade og kager, som jeg har haft svært ved at gå udenom. Efter samtalen med Linda, som coachen hedder, stod det mig klart, at jeg gerne må spise chokolade, men i mit eget regnskab siger fornuften mig, at jeg ikke bør spise det mange gange om dagen og da slet ikke i større mængder.

Dét at “få lov” har gjort en forskel, at jeg her og nu ser anderledes på tingene. Jeg har ikke behov eller lyst til at spise sødt hele tiden. Det er en kæmpe befrielse.

Noget andet, som vi også nåede at drøfte eller arbejde med, som det jo hedder; det var situationer, hvor jeg er ude som gæst og bliver budt mad i flere afskygninger. Jeg vil øve mig i at tøve et par sekunder inden jeg svarer ja tak. Måske kan jeg i virkeligheden ikke spise mere lige der, måske er det ok at sige tak, men måske jeg kan spise lidt mere lidt senere. Eller måske slet ikke.

Der er noget vigtigt i denne øvelse, for det ligger så dybt i opdragelsen at svare ja tak og bare spise uden at mærke efter mit eget behov og lyst. Jeg tror, at det er ret almindeligt for mange mennesker. Da vi talte om netop dette, vidste jeg, at her var noget, som kunne blive en succes. Det er situationer, som jeg godt kan håndtere, og det bedste er, at det på en måde smitter af på andre situationer som f.eks. herhjemme. Jeg tænker mig lige om inden jeg putter noget i munden pr. automatik.

I går var jeg på besøg, og der var nybagt brød. SUK! Jeg ELSKER nybagt brød. Men jeg sagde højt, hvad jeg øvede mig på og nøjedes med 1 bolle i stedet for 2. Den ene var lige tilpas for min mave.

Forandring af vaner er SÅ svært, men med små skridt og et andet fokus gør det virkelig en forskel. Det er en luksus at have taletid om et så enormt vigtigt emne, så jeg kan varmt anbefale at søge hjælp og vejledning. Det kræver lidt mod at åbne op, for der er næsten altid andre emner på spil, men det er det hele værd og en lettelse, når man er i gang. 🙂

Dette skriv er jo langt kortere end min samtale med @linda.lloyd.hughes, men jeg havde lyst til i korte træk at fortælle om min oplevelse, som har stor betydning for mig. Jeg har aldrig talt med en professionel om mine “kost-tanker”, så det er stort. Måske er det noget, som du kan relatere til? Linda er sød og nem at tale med, vil jeg gerne betro. Du er også velkommen til at spørge mig, hvis du er nysgerrig på forløbet inden du kontakter Linda.

Sidst, men ikke mindst; Et første skridt kan evt. være at sige højt til en ven eller familiemedlem, at du gerne vil ændre på “noget”, og du er gået i gang med at øve dig, eller du overvejer at søge professionel hjælp.

Leave a Reply

%d bloggers like this: