Yoga-drømme

Drømme i billeder

I går var jeg til Bodyflow. For mig er det en form for søsterudfoldelse til Vinyasa Flow Yoga, som jeg også går til, men der er uden tvivl mange andre, som protesterer vildt, fordi begge dele har sin egen røde tråd og er forskellig fra hinanden. Men JEG synes, det minder om hinanden.

Min underviser, som i øvrigt underviser i begge dele, har været syg, det er efterårsferie, og jeg har haft skæve dage med udebesøg og gæster – det ene med det andet, som tilsammen har gjort, at det næsten var 14 dage siden sidst. Det sker en gang imellem, og hver gang er jeg spændt på, hvordan min krop reagerer. Det gjaldt også i går. Min lænd drillede mig også, men jeg tog af sted. Heldigvis.

Det var skønt, og det var dejligt igen at bøje mig, strække mig, balancere på ét ben, stå i Down Dog og ligge i Child’s pose. Du må kigge på nettet, hvis du ikke kender stillingerne, og jeg vil faktisk sige, at det ikke bare var skønt og dejligt, men fuldstændig fantastisk. At gøre disse øvelser er ubeskriveligt godt for mig. Det er enkelt og udfordrende på samme tid. Jeg er inderligt vild med det, og tænker stort set hver gang, jeg er midt i det, at jeg aldrig må stoppe. Jeg har overvejet, at bede min familie om, at minde mig om min inderlighed, min hengivenhed til Yoga, hvis jeg nogensinde skulle få den tanke at stoppe.

Jeg skal ikke ind på cirklen af positive “gaver”, der er ved at dyrke Yoga, men roen, udfordringerne og den styrke, jeg så tydeligt kan mærke i min krop er så vigtig. I går var jeg som sagt spændt på om pausen havde indflydelse på øvelserne, men kroppen havde lagret bevægelserne fra mange andre gange, og fulgte instruktørens anvisninger. Selv om der hele tiden er nye “moves”, glider de ind sammen med velkendte og gennemøvede. Jeg er overhovedet ingen superkvinde til Yoga, og når jeg en sjælden gang kigger i spejlet, ser jeg en middelaldrende kvinde forsøge sig i noget, som ville have set bedre ud for mindst 25 år siden. Men det er, som det er. Jeg elsker Yoga og må aldrig stoppe med at dyrke det.

Når jeg står på ét ben, og det andet ben har foden placeret enten over eller under knæet på det stående ben, armene er strakt ud til begge sider og vejrtrækningen næsten i ro – ja, så er det, at jeg i mange, mange måneder har fået et syn af mig selv stående i samme position på et bjerg, en naturlig terrasse på bjerget, med en udsigt så smuk, at den ikke beskrives med bogstaver og ord, men opleves. Jeg har aldrig stået sådan et sted, men jeg ved, hvordan det vil se ud. Jeg står der alene, og andre gange er der andre mennesker spredt rundt i samme position. Der er god afstand mellem os, vi gør vores øvelser hver for sig, men alligevel sammen. Jeg kender ikke de andre mennesker, og det er ikke vigtigt at kende dem. Det vigtige er nuet i omgivelserne, yogaen og vejrtrækningen. Breath in, breath out. Ikke andet.

For nylig kom jeg i tanke om, at jeg havde et foto liggende på min pc af et lignende bjerg. Det stammer fra en te-producent her på Sjælland. Da jeg skrev bogen Tehætter – Dine og Mine, havde jeg en idé om at præsentere teer og fik lov til at bruge de fotos, som ligger på deres hjemmeside. Det blev aldrig aktuelt, da jeg følte, at jeg også var nødt til at skrive om kaffe, og pludselig blev det for omfattende. Men forsidebilledet kunne godt være mit drømmebillede, hvor jeg balancerer på ét ben. 🙂

Billedet på forsiden af denne blog og billedet i mit hoved ligner hinanden og er behagelige billeder. Engang vil jeg gerne realisere at stå sådan et sted og ikke spekulere på andet end at balancere og trække vejret. Helt i ro. Drømmebilledet opstår i korte øjeblikke, men jeg tror, at det repræsenterer noget større end de 30 sekunder hver gang. Jeg tror, at det repræsenterer et ønske om at leve mere enkelt.

Med de ord, vil jeg slutte for nu i et forsøg på at gøre mit budskab – enkelt.

Tak for din tid.

Leave a Reply

%d bloggers like this: